Det her er da en fitness-blog, ikk?

Fitness har der ikke været meget af, må jeg indrømme. I løbet af min graviditet gik det virkelig i stå med træningen. I takt med at jeg blev større, blev det mere og mere uoverskueligt at skulle vise mig i træningstøj. Samtidig spiste jeg hvad der passede mig på trods af alle de gode intentioner jeg havde haft om at være sund.

Jeg tog 10 kg på, hvilket jo egentlig ikke er så slemt. Men nu, efter fødslen vejer jeg altså stadig 4 kg mere end fa jeg blev gravid. Oveni det, havde jeg lige nogle kilo for meget da jeg blev gravid, så situationen er nu, at jeg gerne vil tabe mig 10 kg. TOTALT uoverskueligt! Især med en baby.

Jeg har lige erhvervet mig dette vidunder, som jeg har planer om at “hygge” mig med når A sover i løbet af dagen. Det kan godt være det er urealistisk, men altså…

Jeg har trænet styrketræning siden 2 uger efter fødslen, selvfølgelig har jeg taget den lidt med ro, og det har kun været ganske få gange om ugen. Med hensyn til kost, så bruger jeg den App der hedder Lifesum. Den er skidegod – man tæller kalorier, men det er meget overskueligt og nemt. App’en er blevet forbedret en del siden sidst jeg brugte den, nu husker den mig på at jeg skal drikke vand, og fortæller mig hvis jeg har spist for meget på et måltid og den slags. Projekt “fit efter fødsel” er altså skudt i gang!

Lige i øjeblikket vejer jeg 70(!!!!!) kg… Det er altså meget for en pige på min højde. Men det er altså sådan det er lige nu, og jeg må jo bare forsøge at få gang i nogle fornuftige vaner, det er jo kun min egen skyld at jeg står her hvor jeg gør :)

Jeg vil prøve at dele mit projekt lidt med jer læsere, måske der er andre nybagte mødre i blandt jer? I så fald tager jeg med kyshånd imod tips til hvordan man kan få flettet træning ind i hverdagen på barsel :)

Min fødselsberetning

Jeg er blevet mor!!! Det er simpelthen så stort, jeg svæver rundt på en lyserød sky af kærlighed til min lille baby – og min kæreste. Vores forhold er gået fra at være en perfekt symbiose mellem to forelskede mennesker til at være en familie. En familie,  med alt hvad det indebærer af frustrationer, søvnmangel og praktiske gøremål, men også en ubeskrivelig lykkefølelse og en følelse af, at vores lille kærlighedskonstruktion nu er fuldkommen.

Vores hverdag har i den grad ændret sig. Hvor vi før kunne sove længe for derefter at blive i sengen og se serier hele dagen, står vi nu op før fanden får sko på (efter at have været oppe adskillige gange i løbet af natten), og slæber os søvnige og udmattede igennem dagtimerne indtil vi endelig kan lægge os til at sove omkring midnat. Dagen går i gang kort efter solen er stået op, og langt det meste af vores tid går med at vaske sutteflasker, give mad, skifte ble, vaske tøj og vugge-nusse-kysse-pludre med babyen. Og vi elsker det! På trods af alt dette formår vi stadig at have overskud til at se hinanden i øjnene, til at sætte ord på vores kærlighed til hinanden og til at kysse og røre hinanden. Pladderromantisk, I know. Men lige NU er alt bare rart! Nedture og frustrationer er der også masser af – men de forsvinder heldigvis og blegner i forhold til alle de dejlige stunder.

Lille baby A sover nu, så jeg vil gerne dele min erindring fra min fødsel med jer. Det er så vanvittig stor en ting at føde et barn, det er slet ikke til at sætte ord på. Men jeg prøver alligevel :)

Aftenen inden jeg fødte havde jeg haft et par veninder på besøg. Vi sludrede og drak te, det var længe siden jeg havde set dem. Alt var som normalt. Jeg var gået på barsel fra studiet en måned forinden.

Det var d. 10 marts og jeg var 36+5, altså 3 uger og 2 dage fra min terminsdato. Jeg var træt af at være gravid. Mega træt! Min kæreste og jeg gik i seng, jeg havde svært ved at falde i søvn, og jeg sov uroligt indtil jeg vågnede ved et sæt omkring kl. 00.30 d. 11 marts. Vandet var gået , men jeg var ikke sikker, jeg tænkte at jeg måske var kommet til at tisse i sengen. Inderst inderst inde vidste jeg nok godt hvad det egentlig var der var sket, jeg ringede til fødegangen som bad mig holde øje med hvor meget vand der kom, så vi kunne være sikre på at det var fostervand og ikke tis. Ingen længe var jeg helt sikker på at vandet var gået, og jeg aftalte med fødegangen at vi skulle komme ind til tjek kl. 04.30. “Se at få sovet”, fik jeg at vide. Jeg behøver vel ikke sige at det var en umulig opgave? Jeg så et par afsnit af Pretty little liars, min kæreste hvilede sig ved siden af. I mit naive sind havde jeg stadig ikke fattet hvad det var der skulle til at ske. På en måde troede jeg ikke på at fødslen nu pludselig var så tæt på. Veerne var meget milde, og der var langt imellem dem.

Da vi kom ind på fødegangen målte de veernes intensitet og tidinterval samtidig med at de målte babyens hjerterytme. Jeg var 2 cm åben, selvom der ikke rigtig var gang i veerne. Jeg syntes nu at de bed lidt – men jeg blev klogere!!! Det var en ren skovtur i forhold til hvad der ventede mig.

Jordmoderen gav mig et par vestimulerende tabletter og gav mig yderligere 2 med hjem. Jeg skulle ringe til dem kl. 9 så vi kunne aftale hvorvidt jeg skulle tage de næste 2 piller så vi kunne ses igen kl. 12. Vi blev sendt hjem. Derhjemme ringede jeg til min mor, og imens vi talte bølgede en ve indover mig, den var så kraftig at jeg ikke kunne tale samtidig med at den stod på. Jeg gik i bad og lod det varme vand lindre smerterne lidt. Kort efter badet blev jeg overvældet af smerte, jeg stod på badeværelset og jamrede og kaldte panisk på min kæreste. Smerterne var ulidelige og jeg havde en smule pressetrang. Jeg blødte, og min kæreste blev en smule forskrækket. Han ringede igen til fødegangen, og vi tog hjemmefra. I bilen fik jeg den ene ve efter den anden, og jeg var meget presset da vi var på fødegangen kl. 07.10.

Herfra gik det hele lynhurtigt. Jeg kom på en eller anden måde op på en seng, og min krop opførte sig på en vanvittig måde. Det var som om, at jeg var ufrivillig passager på et tog der kørte med 500 km/timen mod en klippeafgrund. Jeg forsvandt fuldstændig ind i mig selv, og jeg ænsede ikke hvad der foregik omkring mig. Jeg havde ikke opdaget det hvis Justin Timberlake havde været til stede på stuen! Jeg kunne intet gøre andet end at forsøge at være i min krop, selvom smerterne var så intense at jeg troede jeg skulle dø. Jeg var nu 7-8 cm åben.

Jeg fik en maske med lattergas, og jeg tog nogle dybe indåndinger hver gang en ve nærmede sig. I det øjeblik veen var værst smed jeg masken fra mig og skreg så højt jeg kunne. Den reaktion kom fuldstændig bag på mig, og jeg undskyldte så snart veen var overstået. Da der kom en ny ve gentog det hele sig, og jeg skreg og vred mig imens jeg kylede masken fra mig. Jeg panikkede, situationen var uoverskuelig, smerterne ulidelige og uvisheden om hvad der foregik var svær at takle. Jeg skulle bare have den unge ud – NU!!!!

Efter at have været på fødegangen i lidt over en time begyndte presseveerne. De var endnu værre end de veer jeg havde haft før. Jeg var fuldt udvidet, men barnet stod stadig for højt i bækkenet, og skulle længere ned før jeg kunne presse ham ud. Det var umuligt for mig at modstå pressetrangen, og jeg pressede selvom der intet skete. Jeg hylede til jordemoderen at de skulle “skære ham ud” – haha, jeg ved ikke lige hvad jeg havde forestillet mig…:D

Der gik heldigvis ikke længe før jeg aktivt kunne begynde at presse mit barn ud. Følelsen af hans hoved der stod fast dernede imellem veerne var noget af det mest modbydelige. Hver gang der kom en ve pressede jeg med en kraft jeg ikke anede jeg rummede. Det føltes som om at der gik timevis, men i løbet af 2o minutter havde jeg født mit barn. Kl. 08.56 fik jeg ham op på maven. I det sekund han var ude forsvandt alle smerterne, og jeg kom til mig selv igen. Kærligheden væltede ind over mig, og det var uden tvivl det største øjeblik i mit liv – da jeg så min søn for første gang.

Uge 36+0. Her troede jeg, at jeg stadig havde 4 uger igen, men jeg fødte 5 dage senere :)

Min smukke søn få timer efter han blev født.

IMG_1404

A - 7 uger gammel <3

 

Barnevognen er bestilt – og kun 9 uger igen!

Ihh hvor er man blevet voksen! Vi har fået barnevogn, skal have sat en gipsvæg op og indrettet børneværelse! Valget af barnevogn faldt på en mega lækker kombivogn fra det hollandske mærke Mutsy. Den er smækker-lækker i designet og kan laves om fra barnevogn til klapvogn i et sviptag.

Jeg går på barsel om 3 uger og jeg glæder mig bare helt ustyrligt! Jeg er simpelthen SÅ træt af studiet, der har været alt for meget at se til her på det sidste. Vi når knap at afslutte et modul inden vi skal igang med det næste, og jeg er bare ekstremt udmattet nu. Så et helt år væk fra det hele bliver lækkert – men jeg er nu alligevel lidt bekymret for om det bliver alt for hårdt at starte op igen efter at have været væk så længe…

Min mave er her i uge 31 blevet stor og rund, og den trykker på ribbenene. Jeg har dog sluttet mere fred med min krop nu hvor jeg rent faktisk ser gravid ud, og ikke bare ligner en der er lidt for tyk. Træningen halter – meget. Jeg kommer kun afsted en gang om ugen, hvis jeg da overhovedet kommer afsted. Det er egentlig min hensigt at træne mere end det, men af en eller anden grund bliver det aldrig lige til noget. Hvor jeg tidligere virkelig fik dårlig samvittighed over en dårlig træningsuge så tænker jeg nærmest ikke engang over det længere. Så mærkeligt hvordan ens indstilling til livet kan ændre sig. Jeg kan dog godt få et stik af misundelse når jeg scroller ned ad min Instagram feed og ser alle de smukke, og lækre fitness babes der lever sundt og træner dagligt. Håber jeg kan finde den side af mig selv igen efter baby er kommet til verdenen, men det er nok urealistisk i de første mange måneder.

Jeg håber I alle har det godt, og tak til jer der stadig gider følge med efter min fitness-blog er blevet omdannet til en gravide-blog ;)

// Helle

Verdens bedste chili marinade + servicemeddelelse til mine gravide, århusianske medsøstre

Jeg har været i himlen i dag. 2 gange!

Først fordi jeg tog forbi Ønskebørn i Tilst. Der var -50% på alt deres ventetøj fra MamaLicious!!!!! Så dette er hermed givet videre, der er masser af lækkert tøj i alle størrelser derinde. Så kan man da i det mindste pakke sin gravide krop lidt pænt ind :)

Anden gang da jeg spiste aftensmad. Laks marineret i asiatisk chili marinade, serveret med spidskålssalat med peanuts og koriander. Mm, mm, mmm!!!!

Opskriften på marinaden får I her, den kan både bruges som marianade til fisk eller kød samt til dressing på salat eller andet :)

Opskrift på asiatisk chili mariande:

1 chili

1 fed hvidløg

Ca. 2 tsk sukker

Saften af 1/2 lime

Ca. 2 spsk fiskesauce

Frisk koriander

Hvis man har lyst fjernes kernerne fra chilien. Skær chilien i skiver og put den i en morder (eller en food-processor). Hvidløget skrælles og skæres i skiver og lægges ved chilien. Sukker blandes i, og det stødes godt sammen. Tilsæt limesaft og fiskesauce. Smag til. Hak koriander groft og bland i marinaden.

Til sidst får I lige en video af en søko. You’re welcome!

Det der med at være gravid…

… Det er jeg altså ikke altid helt pjattet med. Jo, jo, det er da på en måde dejligt at vide at man har en baby i maven, men der stopper det altså også for mit vedkommende. Jeg skal ikke brokke mig, jeg har haft det nemt indtil videre. Jeg er lidt over halvvejs nu, og jeg har ikke rigtig haft kvalme eller smerter eller noget som helst. Baby er begyndt at sparke, og det er da meget hyggeligt, men…

Jeg synes ikke det er rosenrødt som der er så mange der gør det til. Jeg føler mig virkelig tyk – ikke gravid, bare tyk. Jeg har ingen egentlig følelsesmæssig forbindelse til barnet i min mave, jeg kan faktisk slet ikke rigtig forholde mig til det. Og så er jeg bare dødtræt af, at folk kigger på min mave. Folk vil jo gerne se om ikke “der snart sker noget”… Men jeg bliver virkelig selvbevidst og usikker, og jeg synes virkelig det er ubehageligt. Ja faktisk har jeg slet ikke lyst til at snakke om mig og min graviditet og min baby hele tiden. Jeg bryder mig ikke om al den opmærksomhed.

Jeg havde egentlig forventet at jeg ingen problemer ville have med at tage på og at min krop ændrer mig i “den gode sags tjeneste”, men… Jeg bryder mig på ingen måder om det. Tøjet strammer, maven buler, vægten stiger og folk kigger.

Og så er der det der med at folk blander sig. Alle har en mening om hvad man må og ikke må når man er gravid. Det kan godt gå mig lidt på nerverne selvom de selvfølgelig mener det godt. Som om man ikke længere selv har lov til at bestemme når nu det omhandler en kommende borger i det danske samfund.

Jeg er ved at træde ind i en helt ny verden, jeg er helt på bar bund! Jeg møder konstant nye, ukendte ord såsom “voksipose” og “kombivogn” og jeg ved ikke hvad. Barnevognen skal være en Odder eller Emmaljunga hvis man skal være med på beatet! Der skal være isofix i bilen og hele ens verden skal gå fra at være velduftende til at dufte af neutral vaskepulver… Røde bøffer, rødvin og bløde oste er NO-GO! Kæresten fatter ikke noget som helst – han er jo ikke i min krop, og nogle gange kan man godt føle at man står lidt alene med alle disse fornemmelser og bekymringer der er omkring hele projektet.

Jeg har endvidere opdaget en gruppe af hippe og smarte nybagte mødre der anvender de sociale medier til at vise deres baby frem (kun klædt i det dyreste fra MarMar eller Småfolk) som et andet trofæ, alt imens deres hjem er 100% støvfrit og perfekt indrettet med det nyeste design. Der bliver serveret 3-retters menuer til gæsterne i Royal Copenhagen fade, der er aldrig gylp på designertøjet og motion er der masser af tid til… Gudfader – jeg kan allerede nu sige at jeg slet, slet ikke leve op til alle de glansbilleder der. Det har vist sig at være et lettere uoverskueligt (og helt vanvilligt dyrt) projekt, det her med at få et barn….

Jeg frygter fødslen, og mest af alt hvad der sker med min krop undervejs og bagefter. Kan jeg virkelig godt klare en fødsel? Bliver jeg en af de mødre der aldrig kommer af med de ekstra kg? Vil mine bryster komme til at hænge nede ved navlen? Sprækker jeg fra ende til anden????

Aaaaaanyway – jeg glæder mig altså alligevel, på trods af alle bekymringerne!!! :) Inden længe er det hele overstået, og så vil jeg sikkert savne at være gravid. Jeg må hellere komme i gang med at nyde det :)

Jeg har lige spist en kajkage

Eller, i hvert fald 2/3 dele af en (de ligger tungt – spiser resten senere). Jeg har ikke engang dårlig samvittighed.

Og det får mig faktisk til at tænke lidt. Okay, disse tanker er ikke udelukkende dukket op efter mit kajkage-indtag. Jeg har haft dem længe.

Jeg læser jo, som I nok ved, ernæring og sundhed. Jeg har indtil nu været rigtig glad for studiet, og følt at det var helt rigtigt for mig. Den følelse er forsvundet og blevet erstattet med tvivl. Jeg føler ikke jeg passer ind på studiet, jeg er lidt en outsider. Mange af mine klassekammerater løber marathons, dyrker crossfit og arbejder som fitnessinstruktører samt spiser et hav af gulerødder. Og så er der mig. Jeg spiser kage. Og jeg bliver nærmest forpustet af at gå op af de 16 trin der er fra køkkenet til stuen i min lejlighed… Hvad er jeg for en repræsentant for sundhed? Når jeg ikke engang kan varetage min egen sundhed, hvordan kan jeg så formidle til andre hvad der er sundt? Hvordan skal en person der læser ernæring og sundhed se ud? Hvordan skal man være, og hvad skal man interessere sig for?

Omvendt tænker jeg på de mennesker i samfundet der har allermest brug for hjælp til at få en sundere livsstil. Mange af dem er måske meget overvægtige og har nogle meget dårlige vaner. Det kan jeg relatere til. Jeg hører ofte mine klassekammerater sige: “jeg fatter ikke man kan lade det komme så vidt! At man kan blive så tyk!”. Det fatter jeg godt. Det gør jeg – virkelig! Jeg har været overvægtig hele min barndom, og jeg har en forkærlighed for alt hvad der er usundt. Sport interesserede mig aldrig rigtig – jeg var uatletisk og havde altid en undskyldning for hvorfor jeg ikke skulle deltage i idræt. Så måske jeg i virkeligheden har en fordel fordi jeg kan relatere til disse problemstillinger?

Jeg går lidt og drømmer om at være sådan en sundhedsfaglig person, der kæmper for at gøre sundhed til noget håndterbart og realistisk. Som der siger: “det er okay at spise kajkage!” og “man behøver ikke træne 5 gange om ugen for at være sund”. Jeg vil slå et slag for den mental sundhed – den glæde man får af at kunne være fri til at gøre hvad man vil uden at få dårlig samvittighed…

Jeg synes I skal se dette hudløst ærlige interview med Christian Bitz. Han er allerede i gang med at fortælle om det uperfekte, om at de krav der stilles til os fra samfundet i høj grad er urealistiske – for de fleste i hvert fald.

God søndag <3

Når livet ændrer sig

Nu er det jo vanvittigt længe siden jeg sidst har skrevet herinde. Jeg har slet ikke haft lysten, og jeg har heller ikke haft noget jeg har haft brug for at dele. I hvert fald ikke noget omhandlende bloggens tiltænkte hovedemne – nemlig sundhed og fitness.

Jeg har officielt et BMI på 25 nu! Jeg er på vippen til at være overvægtig. Jeg hader at træne for tiden, og jeg spiser hvad der passer mig uden nogen egentlig dårlig samvittighed. Jeg har været i den her tilstand alt for længe nu. Det virker uoverskueligt at komme op på den famøse hest igen. Jeg har så svært ved at relatere til den person jeg var engang. En overskudsagtig, slank fitnessfreak.

Anyways. Der er også sket noget andet i mit liv som gør at mine prioriteter har ændret sig. Projekt “get fit” er for alvor på stand by lige nu fordi:

Jeg er gravid! Det er så sindssygt at tænke på at jeg (forhåbentlig) bliver mor til april.

Det hele var planlagt, og ventetiden fra p-pillerne blev droppet til jeg stod med en positiv test var ulidelig! Men nu hvor det er en realitet så er jeg hunderæd. Jeg er bange for alt lige fra at babyen ikke er rask, at jeg tager 25 kg på og bliver dækket af strækmærker, til at jeg ikke magter opgaven som mor og at jeg kommer til at savne friheden. Og så er der selve fødslen! Den er jeg virkelig bange for!

Jeg er i dag 12+4, og har termin d. 3 april.

Bloggen vil derfor nok i høj grad omhandle andre ting end træning og sund kost i den næste tid. Dog går jeg stadig og håber på at jeg en dag falder over min mistede motivation….

Her til sidst vil jeg lige dele et scanningsbillede af det lille vidunder:

babynf

Det er blevet for meget for mig!

… Alt den fokus der er på kroppen i disse dage. Og nu må I ikke misforstå mig – det er IKKE de mennesker der træner for sundhedens skyld jeg tænker på. Det er den anden gruppe, den jeg selv tilhørte. Min motivation for at træne har aldrig været sundhed generelt. Det har altid været min vægt og mit udseende.

Min motivation er væk, og har efterhånden været væk længe. Jeg kan næsten komme til at tude ved tanken om at tage ned i fitness centret, og selvom de overflødige kilo har sneget sig ind på mig, så har jeg bare SLET IKKE LYST.

Jeg er led og ked af “motivational quotes” såsom “get fit or die trying”, “your not hungry, your’re bored – learn the difference!” og “excuses don’t burn calories”…

Det er sjovt hvordan man kan vende 180 grader, for for et år siden åd jeg det hele råt, jeg fik blod på tanden af billeder af super smukke, fitte piger og jeg Instagrammede det ene “sund mad kan også være lækkert” og “leg day today” billede efter det andet. Men nu… Nu bliver jeg bare sindssygt irriteret når jeg hører en reklame for Nutramino i radioen, jeg bliver frustreret over andres succes og mest af alt bliver jeg ked af min egen fiasko. Jeg kan simpelthen ikke på samme måde længere identificere mig med mine tidligere inspirationskilder, jeg har faktisk slettet min Instagram app på min mobil fordi den gjorde mig mere ked af det end den gjorde mig glad.

Jeg er træt af ræset, træt af konstant at være bagerst i feltet. Træt af ikke at lykkes – eller rettere – at føle at jeg ikke lykkes. Men hvorfor er det så at jeg ikke kan tage mig sammen? Måske er det fordi jeg føler at det alligevel ikke nytter noget. Jeg stræber efter et ideal jeg aldrig kommer til at opnå.

Jeg har brugt timevis på at fundere over vigtigheden i at være lækker. For det er vel en af de helt store grunde til fitness-hysteriet – det at man gerne vil være lækker.

Er det virkelig det der er vigtigst i livet?  Kan det virkelig passe at man skal give afkald på et utal af ting der gør en lykkelig i hverdagen, bare for at opnå et bestemt udseende? Er det overhovedet sundt at have så ekstremt et fokus på sig selv og sit udseende? Hvem gør man det egentlig for? Hvad vil man opnå med det? Er det i grunden ikke ekstremt overfladisk at planlægge sit liv ud fra hvilke handlinger man bliver mest lækker af?? For kroppen er jo “bare” en skal – din personlighed bliver jo ikke smukkere af, at du bruger de fleste vågne timer i fitness centret og lever af palæomad alt imens du tænker på om det er bedst at tage et fitness-selfie før, under eller efter træningen?

Er disse tanker bare nogle der dukker op i mit sind fordi jeg har ondt af mig selv, og er bange for at presse mig selv derud hvor det gør ondt og er ubehageligt? Det er meget sandsynligt.

Jeg befinder mig vist lidt i en eksistentiel krise hvor mine værdier har ændret sig, samtidig med, at jeg endnu ikke har lært at holde af mig selv som jeg er. Det er en proces, og jeg håber jeg snart finder frem til den så ofte før omtalte “sunde balance”.

Jeg har dog ikke tænkt mig at droppe træningen og ønsket om at komme op på hesten igen brænder stadig dybt indeni mig. Jeg skal bare lige have fundet ud af hvordan..

Hvordan er det nu liiiige…??

Jeg fik en kommentar på et andet indlæg her på bloggen der omhandlede næringsstofferne i fødevarerne. For hvor meget protein er der egentlig i kylling? Og hvor mange fibre er der i grøntsagerne? Og rugbrødet? Og hvad med kalorierne?

Hvis man spiser 100 g. kylling, er det så det samme som 100 g. protein? Eller hvad?

Nej – de fleste fødevarer består af flere forskellige ting, eksempelvis vand, kulhydrat, fedt og protein. De fødevarer vi i dagligdagen omtaler som “proteiner”, altså kød, bønner, skyr, æg osv, består altså ikke udelukkende af protein, men også af andre næringsstoffer samt vand eller luft. Det samme kan siges om kulhydratrige fødevarer, samt fødevarer med et højt indhold af fedt.

Som regel er der en varedeklaration på fødevarer hvor der er en oversigt over hhv. fedt, protein, kulhydrat og energi (kcal = kalorier og/eller KJ = kilojoule). Somme tider er der langt flere oplysninger, blandt andet fibre, diverse vitaminer mm.

Såfremt man står med en madvare der ikke har en oversigt over næringsindholdet, kan man eksempelvis anvende Foodcomp der er en oversigt over stort set alle fødevarer.

Som standard er det pr. 100 g af produktet der er angivet næringsindhold for. Derfor kan man have brug for at skulle regne ud hvor meget energi (kcal/KJ) eller hvor meget af et næringsstof man indtager hvis man spiser mere eller mindre end 100 g.

Som før nævnt er det uden tvivl lettest at anvende et hjælpeværktøj til at regne disse ting ud, men det kan også godt lade sig gøre at regne det ud selv – dette kræver dog, at du kender næringsindholdet i en madvare, samt at du har vejet den portion af en madvarer som du har spist.

Hvis vi tager kyllingebryst som eksempel, så ser næringsindholdet ifølge Foodcomp således ud:

Kylling foodcomp

I 100 g kyllingekød uden skind er der altså 132 kcal, 20 g protein, 5,7 g fedt og 0 g kulhydrat.

Hvis jeg så spiser 125 g kyllingebryst og gerne vil vide hvor mange kcal, samt hvor meget protein der er i den mængde jeg har indtaget, kan det regnes ud således:

Kcal indhold: 132 kcal divideres med 100 = 1,32 kcal per gram kylling. 1,32 ganges så med 125 (den mængde jeg har spist) = 165 kcal.

Proteinindhold: 20 g divideres med 100 = 0,2 g protein pr. g. kylling. 0,2 ganges så med 125 (den mængde jeg har spist) = 25 g protein.

Fremgangsmåden er den samme hvis man vil regne fedt, kulhydrat eller fibre ud. Nogle typer fødevarers næringsindhold varierer, eksempelvis findes der et hav af forskellige mærker rugbrød. Nogle indeholder mange kerner, andre gør ikke. Se på varedeklarationen eller find den variant på Foodcomp der minder mest om den type du står med i hånden.

Jeg håber at jeg fik besvaret det spørgsmål jeg blev stillet, og ellers så spørg igen – jeg uddyber gerne :)

Diet noodles

Pasta har egentlig aldrig sagt mig så meget – før her i de seneste år. Desværre indeholder det skidt jo ikke rigtig noget næring, og kun en masse tomme kalorier (medmindre man køber fuldkornsversionen, and let’s be real: it aint the same!!!).

Anyways, som før nævnt fik jeg tilsendt nogle lækkerier fra Bodystore, og i pakken var også “diet noodles”. Nudlerne er nærmest kaloriefri – 8 kcal pr. 100 g. Jeg har set andre bloggere tale varmt om nudlerne, men jeg må indrømme at jeg ikke rigtig troede på at nudlerne kunne fungere som en reel erstatning for pasta, eftersom de selv samme bloggere også omtalte stegt kylling med broccoli som “sundt og lækkert”………..

Her til aften havde vi nogle rester fra tortillas, men kødet var blevet godt tørt, så jeg tilsatte en dåse hakkede tomater og varmede nudlerne på en pande og blandede herlighederne sammen og toppede med lidt Cheasy ost og lidt grønt (for pyntens skyld). Og jeg må sige at det smagte mega godt! :) Nudlerne smager i sig selv ikke af noget, men konsistensen er meget lig almindelige glasnudler, og min kæreste mente endda at han slet ikke kunne smage forskel på dem og almindelig spaghetti. Succes!!! Jeg spiste lidt over en halv pakke, og jeg blev stopmæt, så en enkelt pakke kan godt udgøre to måltider.

Nudlerne kan købes her, og lige nu er der halv pris så man kan få 2 pakker á 250 g til 22 kr. Not bad – not bad at all!

Diet noodles